3 ting du skal have på dit kontor

samantha gades BlIhVfXbi9s unsplash 900x480 - 3 ting du skal have på dit kontor

Mange mennesker kan godt lide at have et stilrent og rydeligt kontor, for at finde ro i en ellers stresset hverdag. Og selvom man ikke behøver at fylde kontoret med en masse skrammel, kan der være enkelte ting som simpelthen er et must, for at komme nemt og glidningsfrit igennem hverdagen, uden at det fylder for meget.

 

Få styr på dine tanker

Idéer kan opstå pludseligt, når man sidder på kontoret. Måske er det idéer, der omhandler lige præcis det problem, man sidder med foran sig, men af og til kan man opdage en løsning på et problem, man ellers havde parkeret til en anden gang – helt uden at prøve. Selvom de idéer kan være nok så gode, kan de også være flygtige. Fang dem derfor hurtigt på skrift.

 

En bunke post-it har før hjulpet mange mennesker, men pludselig ser man sig selv rode bunken igennem for den ene post-it, der måske sidder på undersiden af en sko. Få dig derfor en stor skriveflade på den ene væg. Glastavler er en fantastisk løsning til dette, da de hænger og passer sig selv, samtidig med, at man konstant bliver mindet om sin tanke på en æstetisk måde.

 

En god kuglepen

Hvem har ikke tasken fuld af diverse reklamekuglepenne, man har samlet op undervejs i livet? Man får dem og stikker dem i lommen, fordi det er nemt. Men de kuglepenne er sjældent af god kvalitet. Køb derfor en kuglepen, du kan skrive med i flere timer, uden problemer. Det gør dig gladere i længden.

 

En plante

Selvom det kan virke cheasy med en plante, kan det at kigge på noget levende hver dag give et smil. Samtidig betyder det, at man bliver tvunget væk fra sit arbejde en gang imellem, for at se om planten mangler vand.

Derfor skal du hyre en advokat, når du får en arbejdsskade

towfiqu barbhuiya YgONpSF3Q28 unsplash 900x480 - Derfor skal du hyre en advokat, når du får en arbejdsskade

Hvis du får en skade på din arbejdsplads, er det en arbejdsskade. Der sker masser af arbejdsskader hvert år i Danmark. Få af dem har dødelig udgang, men småskader opstår hver dag.

 

En arbejdsskade kan opstå pludseligt ved et forkert løft, forkert opbevaring af forskellige produkter eller ved et uheld. Arbejdsskader kan også opstå efter årevis med dårligt arbejdsmiljø, det kunne for eksempel være dårligt indeklima.

 

Når du får en arbejdsskadeforsikring, er du berettiget til arbejdsskadeerstatning. Selvom Virksomhedens arbejdsmiljørepræsentant ved meget om arbejdsskader, kan det være en god idé at alliere sig med en advokat eller flere. Så er du sikker på, at forløbet går, som det skal.

 

Det bliver gjort korrekt

Når man som medarbejder får en arbejdsskade, skal skaden hurtigst muligt meldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det ansvar ligger egentlig hos din arbejdsgiver – eller hos din læge – men begge har meget om ørene, og der er ingen garanti for, at de har sat sig ordentligt ind i processen.

 

Her kommer advokaten ind i billedet. De sidder med bunkevis af de her sager hvert år, og er derfor helt ajourført med, hvad der er kommet af nye regler.

 

Klarer bureaukratiet for dig

At få en arbejdsskadeerstatning kan være en lang og hård kamp med systemet. Der er meget kommunikation mellem parter i sagen. Det kan for menigmand virke overvældende, og endda slå dig helt ud.

 

Hvis du hyrer en advokat, får du en toptrænet bureaukrat, der er vant til jurasprog og hårde forhandlinger, der trækker i langdrag.

 

Få flest penge

Til sidst arbejder advokaten for dig og kun dig. Derfor vil en advokat arbejde med næb og klør for, at du får den højest mulige erstatningsudbytte. Du kan jo lige så godt trække lidt penge, når nu skaden alligevel er sket.

Nå dine karrieremål med en psykolog

razvan chisu Ua agENjmI4 unsplash 900x480 - Nå dine karrieremål med en psykolog

Halløj her kommer jeg. Fuld fart frem og op ad karrierestigen. Jeg er et dampende lokomotiv, der ikke stopper ved mellemstationerne. Der er ikke stop mellem A og B. Min indre togføre står svedende over fyret og skovler hurtigt kul i mig. Fut, fut og flyt jer! Okay nu går det lidt stærkt. Hold da op. Jeg kan mærke, at jeg bliver stakåndet. Mine led gør ondt, og jeg har lyst til at stoppe. Stoppe helt. Men så kommer det næste tog og overhaler mig jo. Jeg bliver nødt til at fortsætte.

 

Det er selvfølgelig en karikeret udgave af det karrierepres mange føler, men ikke desto mindre findes der et stigende karrierepres derude. Og det er der ikke noget galt med, overhovedet. Livet er kort, og vi vil som regel gerne nå hele buffeten igennem, inden vi stiller træskoene.

 

Særligt i de store byer som København jo er, går tingene stærkt, og kulturen hedder: har vi to gear, så tager vi det hurtige!. Men den menneskelige hjernes evolution er blevet overhalet indenom af pengenes revolution. Derfor er der mange mennesker, der oplever, at de bliver indhentet af stress og angst.

 

Det behøver ikke at være tilfældet. Man hører altid, at vi skal tage den med ro og passe på os selv, men faktum er, at nogle mennesker ikke har lyst til at slappe af. Derfor bliver mennesker som dem nødt til at lære at håndtere en travl hverdag. Der findes mange gode psykologer København, der kan give dig værktøj til, hvordan du håndtere stress.

 

Stress rammer også forskelligt, så lige meget, hvor mange selvhjælpssider du finder på internettet, kan du aldrig være sikker på, at deres råd også passer på dig. En psykolog skræddersyer et forløb til den enkelte patient, og kan derfor give langt mere holdbare resultater.